IndholdsplanDUS

 

Højvangskolens DUSSER

Somet led i forvaltningens ”Godt på vej” har vi valgt at brugeDUS-indholdsplanen som et arbejdsredskab og et supplement
til vores i forvejen udmærkede Virksomhedsplan. Virksomhedsplanen er drøftetog revideret en gang årligt siden år 2000.

Somudgangspunkt er DUS-indholdsplanen tænkt som et redskab til kvalitetssikring ogsom en faglig dokumentation for
den pædagogiske praksis. Ligeledes skal den danne grundlaget for den pædagogiskeudvikling

Vihar valgt at lave en beskrivelse ud fra de seks indsatsområder, som hver enkeltmedarbejder skal bruge som kvalitetstjek
i den daglige pædagogiske praksis.

 

INDHOLDFORTEGNELSE:

                                      Social udvikling

                                     Personlig udvikling

                                      Sprog og kommunikation

                                      Kulturelle udtryksformer og værdier

                                      Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling

                                      Naturen

                Eksempler

 

 

SOCIAL UDVIKLING

MÅL:

  • Vi ønsker at give børnene medbestemmelse i hverdagen, så de derigennem udvikler ansvarlighed og en følelse af selvværd.
  • At understøtte dannelsen af venskaber, så børnene lærer at respektere at vi er forskellige. 

 

 

PRAKSIS:

·         At børnene inddrages i planlægningen af aktiviteter.

·         At børnene lærer at tackle at kunne vinde og tabe, igennem regellege.

·         At der sættes fokus på aktiviteter hvor der skal samarbejdes.

·         At de voksne er gode rollemodeller.

·         At der bruges planlagt tid til social træning i klassen, i samarbejde med lærer og forældre.

·         At vi er konsekvente ved overtrædelse af gældende sociale regler.

·         At forældrene kontaktes, hvis overtrædelserne af gældende sociale regler gentages.

·         At der planlægges drenge og pigeaktiviteter hele skoleåret.

SUCCESKRITERIER:

·         At børnene udviser respekt for andre mennesker.

·         At børnene viser interesse for, at der er forskellige måder at opfatte virkeligheden på.

·         At børnene oplever et miljø med tryghed og nærværende voksne.

·         At børnene oplever, at der er mulighed for et udviklende samvær på tværs af alder, nationalitet, religion og køn.

·         At børnene lærer at sætte grænser og opfatte og respektere andres grænser.

·         At børnene ønsker at indgå i fællesskaber.

·         At der skabes rum og plads til alle børn uanset baggrund.

·         At børnene får styrket deres selvværd og selvopfattelse.

EVALUERINGSFORM:

·         Ved daglige iagttagelser.

·         Ved samtaler på forældremøder.

·         Som et led i MUS.

·         Elevsamtaler/interviews.

·         Evt. ved skriftlighed.

 

PERSONLIGUDVIKLING

MÅL:

·         At barnets selvværd styrkes igennem selvindsigt, 
     anerkendelse og accept.

·         At pædagoger, lærer og forældre i samarbejde, finder en fælles forståelse for barnet.

·         At vi skal skabe muligheder for, at børnene kan udfolde sig som selvstændige personer.

PRAKSIS:

·         At vi tilrettelægger den pædagogiske praksis således, at børnene har mulighed for en vis grad af frirum, uden voksen.

·         At de voksne er nærværende og troværdige.

·         At der gives plads til forskelligheder og at vi guider børnene.

·         At børnene får en følelse af, at de er værdsatte.

·         At vi giver børnene frihed under ansvar.

·         At vi lytter til børnene og tager dem alvorligt.

·         At de ældste børn får en bevidsthed om, at de kan klare de krav der stilles, når de skal forlade DUSSEN.

SUCCESKRITERIER:

·         At barnet får lært at give udtryk for deres følelser og holdninger.

·         At barnet opfatter sig selv, som et aktivt handlende menneske.

·         At hvert barn får en følelse af, at kunne magte sin hverdag og der igennem opleve sejre.

EVALUERINGSFORM:

·         Ved daglige refleksioner.

·         Ved interviews af børn.

·         Igennem handleplaner.

·         Ved at evaluere med lærer, kollegaer og forældre.

·         Ved synlighed.

 

SPROGOG KOMMUNIKATION

MÅL:
  • Vi ønsker at støtte børnenes sproglige/begrebsmæssige udvikling gennem samtaler og dialog.

PRAKSIS:
  • At børnene gøres bevidste om sprogets betydning, gennem tilrettelæggelse af aktiviteter, hvor sprog og kommunikation er i fokus.
  • At vi lytter til børnene og tager dem alvorligt.
  • At børnene lærer at anvende sproget til konfliktløsning.
  • At lærer/pædagoger deltager i forældremøder/samtaler så man kan aftale et fælles acceptabelt sprog.
  • At give børnene mulighed for, at udtrykke sig igennem musik og dans.
SUCCESKRITERIE:
  • At børnene lærer at udtrykke sig igennem samtale.
  • At børnene lærer, at løse konflikter igennem dialog.
  • At børnene får lyst til at udtrykke synspunkter og følelser.
  • At børn med sproglige vanskeligheder integreres i børnegruppen.
  • At børnenes sprog afspejler en god holdning til andre mennesker og deres forskelligheder.
  • At lærer børnene at lytte til og forstå andre mennesker.
  • At pædagoger, forældre og lærere, har fælles rammer for sprog og kommunikation.
EVALUERINGSFORM:
  • Ved synlighed.
  • Ved refleksioner i dagligdagen.
  • Ved status samtaler med forældrene/ lærerne og kollegaer.

 

INDSATSOMRÅDER2007/2008

I dette skoleår har vi valgt at sætte ekstrafokus på indsatsområdet ”Kulturelle udtryksformer og værdier”, da vimener det er et vigtigt led i børnenes opvækst. Vigtigt fordi børnenederigennem kan få forståelse for og viden om vores kultur, historie, miljø ogikke mindst kendskab til fremmede kulturer og miljøer.

 

KULTURELLEUDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

MÅL:

  • At børnene får forståelse, tolerance og viden overfor andre måder at leve på.
  • At vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med kulturelle værdier og traditioner.



PRAKSIS:

  • At vi tilrettelægger den pædagogiske praksis, så emnet så vidt det er muligt, indgår i planlægningen sammen med skoledelen.
  • At vi tager på ture ud af huset, med det formål at to-kulturelle børn får en oplevelse af dansk kultur og traditioner.
  • At vi indvier danske børn i andre kulturer og traditioner.
  • At bruge børnemøder til at lade børnene udveksle levemåder og traditioner.
  • At vi viderefører f.eks. juletraditioner igennem oplevelsen af nærvær og hygge.
  • At børnene besøger museer, har emner som f.eks. ”gamle dage”, Afrika, rollespil, historisk/kulturelt kendskab til nærmiljøet evt. med besøg fra lokalhistorisk arkiv, udstillinger/teaterture og læse relevant litteratur.
SUCCESKRITERIER:

  • At børnene viser interesse for kulturelle oplevelser, får viden om deres fortid og derved kan drage paralleller til nutiden.
  • At børnene viser tegn på tolerance for kulturelle forskelligheder.
  • At børnene viser interesse for og bliver nysgerrige efter ny kulturel viden.
  • At emnet bliver en del af deres hverdag.
EVALUERINGSFORM:

  • Ved skriftliglighed og billedinformation.
  • Ved refleksioner på børnemøder.
  • Ved at evaluere aktiviteter vedrørende emnet.
  • Ved observationer i dagligdagen.
  • Som samtaleemne til MUS

SUNDHED,BEVÆGELSE OG MOTORISK UDVIKLING

MÅL:

·         At børnene skal have mulighed for alsidige bevægelsesmæssige oplevelser.

·         At børnene oplever glæde ved og lyst til at bevæge sig.

·         At vi skaber mulighed for, at børnene udvikler et aktivt fritidsliv.

·         At vi i samarbejde med forældre og lærer, vejleder børnene til sund levevis og gode kostvaner.

PRAKSIS:

·         At vi giver mulighed for aktiviteter med henblik på bevægelse, igennem musik og dans.

·         At vi går i hallen hver dag i vinterhalvåret.

·         At lave maratonløb i nærmiljøet, fodboldkampe, dødbold, cykelture, leg med våben o.l.

·         Opfordrer børnene til daglige gåture.

·         Laver smør selv dage, hvor børnene deltager i indkøb og madlavning.

SUCCESKRITERIER:

·         At de voksne er gode rollemodeller for børnene.

·         At børnene viser interesse for aktiviteter, der har fokus på motion og bevægelse.

·         At børnene får en bevidsthed om betydningen af sund levevis.

·         At emnet sund kost bliver en del af deres hverdag.

EVALUERINGSFORM:

·         Ved synlighed.

·         Interviews af børn.

·         Ved drøftelser på personalemøder og forældremøder.

·         Skriftligt og evt. billede dokumentation.

 

NATUREN

MÅL:

  • Vi ønsker at børnene får bevidsthed om og respekt for naturen og miljøet.
  • At børnene lærer, at glæde sig over naturoplevelser.
  • At børnene får mulighed for et sundt og inspirerende ude liv.

PRAKSIS:

  • At børnene bruger nærmiljøet ved at tage på udflugter, fisketure, cykelture og bål.
  • At børnene får en veksel mellem ude og inde aktiviteter.
  • At børnene får et bredt tilbud af spændende og inspirerende udelege.
  • At der gives mulighed for, at børnene færdes ude, uden ”voksenindblanding”
  • At der lægges vægt på naturoplevelser på vores årlige koloni.
  • At have en fast praksis omkring udelege eksempelvis ved frugtspisning.
  • At have faste traditioner som skovture, jule ture m.m.
SUCCESKRITERIE:

  • At så mange udendørs aktiviteter, som muligt bliver en del af den pædagogiske praksis.
  • At børnene igennem ude leg får udviklet deres fantasi og kreativitet.
  • At børnene viser interesse for ude aktiviteter.
  • At børnene får udvidet deres kendskab til og opbygget respekt for naturen, i et samarbejde mellem skole og DUS.
EVALUERINGSFORM:

·         Ved synlighed.

·         Skriftlighed og billeddokumentation.

·         Som samtaleemne og diskussioner på personalemøder.


Someksempel kan nævnes:

Pædagogen vil lave en social træning med singruppe. Pædagogen (læreren, kollegaen) aftaler en handleplan for forløbet. Mål,succeskriterier, praksis og evalueringsform. Aftaler hvor længe forløbet skalvare og hvornår evalueringen skal finde sted. Lav en skriftlig handleplan somkan drøftes med lederen til evt. MUS.
Skriv ned hvilke virkemidler der tænkes at bruge.
Samme eksempel bruges, hvis det drejer sig om et enkelt barn. Her informeres ogsamarbejdes med forældrene. Det skriftlige kan evt. være i notatform tilintern brug og som dokumentation i et videre forløb.

Andeteksempel:

Medarbejderne kan i fællesskab drøfte værdieni en bestemt aktivitet f.eks. Hvorfor går vi i hallen? Lav igen mål,succeskriterier, praksis evalueringsform. Hvilke af de seks indsatsområderbliver berørt i aktiviteten? Er der et af indsatsområderne der skal sættesspecielt fokus på?  Hvorfor lavervi bål? osv… Disse spørgsmål er et godt udgangspunkt for pædagogiskediskussioner på personalemøder og som pædagogisk udviklingsforløb.

Arbejdsgang.

Indholdsplanen er blevet drøftet på enpersonaleweekend, hvor vi satte fokus på de forskellige aktiviteter, med hensyntil den pædagogiske værdi. Vi evaluerede indsatsområdet fra 06/07 ”Sundhed,bevægelse og motorisk udvikling” og kom til den konklusion, at implementeremorgenmadsprojektet, da vi oplever det som en succes. Vi aftalte at vores nyeindsatsområde 07/08 skal være ”Kulturelle udtryksformer og værdier”

Hver pædagog skal selv sætte aktiviteter påhandleplanen i relation til indsatsområdet og selv eller evt. med en kollegatjekke om der leves op til de pædagogiske mål.
I skoleåret 07/08 er der som noget nyt, aftalt et samarbejde mellem klassepædagogerne.Der er afsat en time om ugen (40timer), hvor klassepædagogerne parallelt to ogto planlægger pædagogiske tiltag, hvor der tages udgangspunkt iDUS-indholdsplanen. Det forventes, at pædagogerne dokumenterer delshandleplanen for det pædagogiske arbejde og dels evalueringsformen, overforkollegaer, forældre og leder.